Hunde

Depa

DKCH DKJUCH KLBJUCH Awazidha's Havana Moon


Farve/Colour: Particolour
Født/born: 27.09.2017
Far/Sire: NLCH Sumanshu Touch Of Gold
Mor/Dam: C.I.B DKCH PLCH KBHJV15 Dawa's I can Boogie
Opdrætter/Breeder: Marianne Leth Jensen
HD/Hips: AA
AD:1
PL: 0
CCL/NCL: fri/ Clear
PLL: fri/ Clear
rcd4: fri/clear
PRA3: Fri/clear

Depa, Depse Lepse, Dibsi og hvad hun ellers bliver kaldt, er fra vores første kuld mellem Awa og Toby. Det var ikke planen jeg skulle beholde en hvalp selv, men Depa ville det anderledes. Hun og Awa er pot og pande. De er sammen om alt, især ballade. Hun er fræk som en slagterhund, men så charmerende, at hun slipper godt fra det meste. 
Hun skal helst sove tæt op af mig i sengen om natten og det er nu lidt hyggeligt. Hun har den mest irriterende og insisterende gøen, helt oppe i de høje toner, men ellers er hun bare skøn og selvom Jørgen ikke er helt enig, så var det godt hun blev <3. Det er planen hun også skal have nogle få kuld, når hun bliver gammel nok. 


Awa


DKCH PLCH INTCH KBHJV15 Dawa's I can Boogie
Farve/Colour: Sort m. hvidt/ Black & white
Født/Born: 22.05.2014/May 22th 2014
Far/Sire: Ddscho Dscho Lamleh von Nama-Schu
Mor/Dam: DKCH SECH INTCH Lamlux Halleluja At Dawas
Opdrætter/Breeder: Merethe Breilev, Dawa's
HD/Hips: AA
AD: 0
PL: 0
Øjenlysning/Eyes: Ingen anmærkninger/Clear
CCL/NCL: fri/ Clear
PLL: fri/ Clear
rcd4: fri/clear
PRA3: Fri/clear

Awa er "mors hund". Hun flyttede ind den 19. juli 2014. Awa er næsten altid glad og har man en dag man er lidt træt eller trist, så gør Awa alt hvad hun kan, for at få dig i godt humør igen. Hun springer rundt i cirkler (danser boogie), kommer med sine pivedyr og vil lege, giver en "krammer" og en ordentlig vaske/kyssetur. Det er umuligt ikke at smile af hende. Hun er en lille cirkusklovn :-)
Awa har klaret sig rigtig flot på udstillinger. I 2016 blev hun årets 2. bedste Tibetaner Tæve med bl.a 1 X BOB og 2 X BOS i bagagen. I juni måned blev hun Dansk Champion kun få uger efter hun var fyldt 2 år. Siden da er hun blevet Polsk Champion og i maj 2019 fik hun det sidste CACIB og blev International Champion.
Det bedste Awa ved, er at løbe stærkt. Og hun løber rigtig stærkt. Der er ikke mange af de andre hunde i hundeskoven, som kan følge med. Desuden eeeeelsker hun vand. Hun kan nærmest ikke gå forbi en vandpyt uden at forsøge at svømme i den.


Dhana

Dechen-Lukla's Dhana
Farve/Colour: Sort m. hvidt/ Black & white
Født/Born: 03.04.2012/ April 3th 2012
Far/Sire: DKCH NORDJV08 E'tschö-Go-La Reting Sangmo La Mani
Mor/Dam: Maitri's Lukla
Opdrætter/Breeder: Susan Skjærbæk Durup, Dechen-Lukla's
HD/Hips: AA
AD: 0
Steriliseret

Dhana er født hos vores gode venner Susan og Jesper i kennel Dechen-Lukla's. Hun er fra deres første kuld. Allerede da hendes mor var helt lille, havde jeg sagt til Susan, at jeg ønskede mig en hvalp efter hende, så hun var længe ventet. Dhana er en følsom hund, der elsker alle hun kender, men hun tager meget lang tid om at lukke folk ind. Hun er vagtsom og gør meget og længe, når der kommer fremmede. Når hun så først har accepteret dig som en del af "flokken", så er der ikke grænser for, hvor hjertelig en modtagelse man får af Dhana.
Dhana har meget pels, som i rigtig meget pels. Det giver indimellem lidt udfordringer for pelspleje er ikke hendes yndlingsbeskæftigelse. Det kan vi godt diskutere lidt om, for Dhana siger sin mening og hun vil helst have det sidste ord. Men som regel er det hurtigt glemt. Bare der er godbidder nok bagefter. Dhana er nemlig meget madglad og hun er den frækkeste tyvetøs, der godt kan finde på at gå på bordet, hvis vi glemmer noget spiseligt.
Dhana er som et varmesøgende missil. Hendes yndlingsplads er på glaspladen foran brændeovnen om vinteren og på det mest solfyldte sted i haven om sommeren. Heldigvis virker den tykke pels også beskyttende mod varme.
Efter et par falske drægtigheder, som var ret hårde ved Dhana, valgte vi i efteråret 2015, at få hende steriliseret.

Zigsa

Dawa's Gold Digger
Farve/Colour: Particolour
Født/Born: 26.01.2010/ January 26th 2010
Far/Sire: DKCH SECH NOCH NORDCH INTCH DEVDHCH WVW10 KLBCH Dawa's Herkules
Mor/Dam: DKCH SECH WVW13 J'tui-Lamleh von Kamal-A-Schila
Opdrætter/Breeder: Merethe Breilev, Dawa's
HD/Hips: B
AD: 0
Steriliseret

Zigsa er vores første Tibetaner, ja faktisk er hun vores første hund. Hun er en vaskeægte hundeprinsesse, der mener, at vi er til for at nulre hendes mave og give hende mad. Hun ved nemlig godt når klokken nærmer sig spisetid og hun kan være meget insisterende, hvis vi ikke rejser os og fylder madskålen når hun mener vi skal. Det samme gælder, hvis man kommer til at stoppe med at nusse hende inden hun synes vi skal stoppe. Så sætter hun sig op og kigger anklagende på os. Zigsa elsker sin familie og allermest elsker hun Jørgen. De to har et helt specielt bånd. Hun er en utrolig kærlig hund og vi ville ønske hun havde fået et kuld hvalpe, men det lykkedes desværre ikke da vi førsøgte at parre hende og da vi kom for sent i gang, var hun blevet for gammel til, at vi ville prøve igen. Derfor er hun nu blevet steriliseret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar